Handelsbetingelser for The Burger Joint, Aarhus

 

  1. Indledning

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb og bestillinger, der foretages via The Burger Joints hjemmeside: www.theburgerjoint.dk. Siden drives af The Burger Joint ApS, CVR: 34490791. Vi har adresse på adressen Åboulevarden 51, 8000 Aarhus C.

  1.  bestilling og afhentning

Bestillinger foregår online via hjemmesiden. Her lægges de produkter som du ønsker i kurven og bestillingsprocessen gennemføres. Ved bestilling angiver du dit navn, adresse, telefonnummer samt det ønskede afhentningstidspunkt – som ligger inden for restaurantens åbningstid (disse er angivet nederst på hjemmesiden).

Når en bestilling gennemføres, og restauranten har modtaget denne, sendes en ordrebekræftelse til din e-mailadresse. Sørg derfor altid for at dine informationer er udfyldt korrekt.

Vi klargør din ordre til afhentning, til det angivne tidspunkt. Som kunde, er det dit ansvar at ordren afhentes til tiden. Er ordren ikke afhentet 1 time efter det angivne tidspunkt, kasseres maden af hensyn til hygiejnen.

  1.  Priser og betaling

Der kan betales ved afhentning eller betales med det samme med et betalingskort på hjemmesiden. Vælges sidstnævnte trækkes pengene, i det øjeblik din bestilling er gennemført.

Du betaler den pris, som bestillingsoversigten angiver. Denne er akkumuleret ud fra de angivne produktpriser på hjemmesiden.

Har du en rabatkupon skal denne indtastes inden bestillingen foretages – den kan ikke anvendes efterfølgende.

Alle priserne er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms (25 %). Vi accepterer følgende betalingsmidler: Visa/DK, MasterCard.

  1.  Klager, fortrydelsesret og reklamation

Skulle din bestilling imod forventning, ikke leve op til dine forventninger, høre vi gerne fra dig via e-mail eller telefon. Tag gerne kontakt til os, med det samme du bliver opmærksom på fejlen eller manglen, således vi har mulighed for at rette op på det. Vi kan kontaktes pr e-mail: burgerjointaarhus@gmail.com og pr. telefon: +45 86 68 67 00.

Bemærk i øvrigt at fortrydelsesretten bortfalder ved bestilling af mad og drikkevarer. Købelovens almindelige regler om reklamation kan finde anvendelse i tilfælde af forsinkede varer, mangelfulde varer, eller varer som ikke svarer til beskrivelsen.

EU-Kommissionens online klageportal kan desuden anvendes til indgivelse af klager. Anvend denne mulighed hvis du er bosiddende i et andet EU-land end Danmark.

  1.  Smiley rapporter

The Burger Joint er, ligesom øvrige danske restauranter, omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol-ordning. Vores smiley-rapport finder du online via dette link: http://www.findsmiley.dk/509800

  1.  Personoplysninger og cookies

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med persondataloven og videresælger ikke personlige oplysninger. Vi videregiver heller ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at afgive en bestilling til The Burger Joint ApS, har vi brug for følgende oplysninger:
– Navn
– Telefonnummer
– E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne identificere dig med ordren og betalingen herfor.

Personoplysningerne registreres hos The Burger Joint ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

The Burger Joint ApS direktion er dataejere, og har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Disse kan i nogle tilfælde blive delt med, af virksomhedens valgte databehandlere. Du kan til enhver tid få indsigt i disse aftaler.

Den dataansvarlige på firmanavn er: Jusuf Maslo.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos The Burger Joint ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til burgerjointaarhus@gmail.com.

Cookies

På theburgerjoint.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

 

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på theburgerjoint.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere The Burger Joint ApS’s hjemmeside.

  1.  Lovvalg

Disse handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler.

  1.  Forbehold

Vi tager forbehold for tastefejl, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.